VillageVoices.dk 2011

19-08-2011

Niels Jørgen Tranberg afløser Asger

Vores faste korleder og organist i Skorup Tvilum, Asger Høyer, har orlov i et år fra august 2011. Dermed skulle vi bruge en afløser, og valget er faldet på Niels Jørgen Tranberg.
Niels Jørgen Tranberg er fra Østbirk, og er uddannet sanger (bas/baryton) ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har medvirket i flere operaværker. En mere udførlig beskrivelse kan findes på hjemmesiden for AOF-Koret, Horsens, som han er dirigent for:
Link til AOF-Koret, Horsens med biografi for Niels Jørgen Tranberg

Vi glæder os i koret til samarbejdet, og hvilket nyt det kan bringe os. Og vi skal nok give Niels nogle udfordringer, idet han ikke er så erfaren med gospel.

Skiftet af korleder har også betydet at koret måtte flytte øvedag fra mandag til tirsdag. Desværre var der mange i koret der ikke har tid om tirsdagen. Det betyder, at der igen er plads til nye medlemmer i alle stemmegrupper.
Billedet øverst er to vidt forskellige, der blot er sat sammen.
Kontakt: Asger Høyer - tlf. 8785 9006